Варг Викернес -- Скандинавская мифология и мировоззрение - Варг Викернес
Bugge, S.,
Bugge, Norrœn Fornkvæði, Kristiania 1867.
Bæksted, A.,
Bæksted, Runerne, deres historie og brug, København 1943.
Bø, O.,
Bø,
Vår norske jul, Oslo 1970.
Egenæs, H., En sentralhelligdom for det gamle håløygske rike?, Naturen 1942.
Eike, C. N. F., Oskoreia og ekstaseriter, Oslo 1980.
Eliade, M., Le chamanisme et les techniques archaïques de l’extase, 1951.
Evang, K., Rasepolitikk og reaksjon, Oslo 1934.
Evola, J., Heidnischer Imperialismus, (Tyskland) 1933.
Evola, J
., Erhebung wider die moderne Welt, (Tyskland) 1935.
Falk, H. og Torp, A., Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog, Oslo 1994.
Faayye, A., Norske Folke-Sagn, 1833.
223
Feist, S., Indogermanen und Germanen, Halle 1924.
Fischer, G., Konge, Hird og Stormenn, m.m.,, Særtrykk av Norsk Kulturhistorie.
Fri
r e
i s
e e
s n
e ,
n ,O.
O .von, Nordisk Kultur, bind VI; Runorna, Stockholm 1933.
Friis, J. A.,, Lappisk Mythologi, Christiania 1871.
Fritzner, J., Ordbog over det gamle norske sprog, Kristiania 1886.
Gjessing, G.,
Gjessing, Hesten i forhistorisk kunst og kultur, Viking VII (1943).
Gjessing, G.,
Gjessing,
Norges steinalder, Oslo 1945.
Golther, W.,. Handbuch der germanischen Mythologie, Leipzig 1895.
Goodrick-Clarke, N., The Occult Roots of Nazism — The Ariosophists of Austria and Germany 1890-1935, 1985.
Grambo, R., Gjester fra graven, Oslo 1991.
Gunarii, H.,
Gunarii,
Norgeskrønike (oversatt fra latin), Oslo 1606.
Gustafson, G., Norges oldtid, Kristiania 1906.
Harder, A
., Der germanische Ächter, Würzburg-Aumühle 1938.
Heggstad,
Heggstad, L.,
L., Hødnebø, F. og Simensen, E., Samlagets norrøn
ordbok, Oslo 1993.
Hellquist, E.,
Hellquist,
Svensk etymologisk ordbok, Lund 1920-22.
Hergren, P., Husdjuren i nordisk folktro, Örebro 1925.
Hertz, W
Hertz, ., Der Werwolf, Stuttgart 1862.
Hoops, J., Reallexikon der germanischen Altertumskunde, Strassburg 1911-1919.
Hoops, J., Waldbäume und Kulturpflanzen im germanischen Altertum, Strassburg 1905.
Hov, J.Ø., Hurra for naturen, Trondheim 1995.
Hyltén-Cavallius, G. O., Wärend II, Stockholm 1868.
Höfler, O., Kultische Geheimsbünde der Germanen I, Frankfurt a. M. 1934.
Jensøn, Ch.,
Jensøn,
Dictionarium, Copenhagen 1646.
Karsten, T
Karsten, . E
., Germanerna — en inledning till studiet av deras
språk och kultur, Helsingfors 1927.
Keyser, R., Nordmændenes religionsforfatning i Hedendommen, Christiania 1847.
Kharitidi, O.,
Kharitidi,
Inn i sirkelen, Oslo 1997.
Kjær, H
., Ligbrændingen i Danmark i oldtiden, indtil aar 1000
e. kr., København 1931.
Klein, E.,
Klein, Der Ritus des Tötens bei den nordischen Völkern, 1930.
Koty, J., Die Behandlug der Altern und Kranken bei den Naturvölkern, Stuttgart 1934.
224
Leem, K.,
Leem,
Beskrivelse over Finnmarkens Lapper, 1767.
Liestøl, K.,
Liestøl,
Saga og Folkeminne, Oslo 1941.
Liljegren, J. G., Runlära, Stockholm 1832.
Meyer, E. H., Germanische Mythologie, Berlin 1891.
Meyer
e , R. M., Altgermanische Religionsgeschichte, Leipzig 1910.
Mjøen, J. A., Rasehygiene, Oslo 1938.
Mogk, E.,
Mogk,
Germanische Mythologie, Strassburg 1898.
Montelius, O.,
Montelius,
Sveriges forntid, Stockholm 1874.
Müller, W
., oversettelse av Cornelius Tacitus’ De vita et moribus Iulii Agricolae, Berlin 1935.
Müller, W., oversettelse av Cornelius Tacitus’ De origine situ moribus ac populis Germanurum, Berlin 1935.
Munch, P. A . , Nordmændenes Gudelære i Hedenold, Christiania 1844.
Nansen, F
Nansen, ., Nord i Taakeheimen, Kristiania 1911
Ohlmarks, Å.,
Ohlmarks,
Fornnordiskt lexikon, Södertälje 1983.
Olafsen, S., Resenii Edda, København 1665.
Olrik, J. og Ræder H., oversettelse av Saxo Grammaticus’
Saxonis Gesta Danorum, Hauniae 1931.
Olsen, M., Le prêtre-magicien et le dieu-magicien dans la Norvège ancienne, 1935.
Olsen, M.,
Olsen,
Varðlokur. Et bidrag til kundskap om gammelnorsk
trolddom, MoM. 1916.
Olsen, M.,
Olsen,
Ættegård og Helligdom, 1926.
Peringskiöld, J., Getica, oversettelse av Jordanes’ De origine actibusque Getarum, (Sverige) 1719
Petersen, N. M., Nordisk Mythologi — forelæsninger, København 1863.
Planitz, H.,
Planitz,
Germanische Rechtgeschichte, Berlin 1936.
Quisling, V., Om at bebodde verdener finnes utenom jorden og betydningen derav for vår livsanskuelse, Oslo 1929.
Riisnæs, S.,
Riisnæs, Den nye rettsstat på nasjonalsosialismens grunn (1941).
Riisnæs, S.,
Riisnæs, Nasjonalsosialistenes livssyn (1943).
Rygh,
Rygh, O.,
Rygh, O., Norske Oldsager, Kristiania 1885.
Saxlund, S.,
Saxlund, Rase og kultur, Oslo 1941.
Scarabæus, Mysteriesamfund, Oslo 1948.
Schoning, O.,
Schoning,
Dødsriger i nordisk hedentro, København 1903.
Schreiner, K. E., Om en trepanert Finnmarks-skalle fra steinalderen, Oslo 1940.
225
Seeds, M.
Seeds,
A.,
M.
Horizons — exploring the universe, Belmont 1995.
Solheim, S.,
Solheim, Folketru og folkeliv, Oslo 1944.
Sommerfelt, A.,
Sommerfelt,
Hva er rase, Oslo 1939.
Strøm, F
Strøm, ., The sacral origin of the Germanic death penalities, Stockholm 1942.
Strömbäck, D.,
Strömbäck,
Sejd, Stockholm og København 1935.
Suleng, H., Boplassfunn fra stenalderen i Haldendistriktet, Viking VI (1942).
Sørensen, P. M., Fortælling og ære, Oslo 1995.
Sørensen, W., Forfedrenes stemme, Oslo 1942.
Tegnér, E., Bihang till Frithiofs Saga, Stockholm 1839.
Thorpe, B., oversettelse av The Anglo-Saxon Chronicle, London 1861.
Vendl, S. A., Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificium, (Danmark) 1579 (oversettelse av Adam von Bremens verk m.
samme tittel).
Vikernes, V.,, Vargsmål, Bergen 1997.
Wagner, W. og McDowall, M. W.,, Asgard and the Gods, 1886.
Wimmer, L., Die Runenschrift, Berlin 1887.
Winther Ch. og Bloch, V. A., Mythologisk Haandbog, København 1872.
Worsaae, J. J. A.,, Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøje, København 1843.
Иное:
Maal og Minne, культурноисторический журнал.
Germaneren, орган норвежских СС.
Ragnarok, культурноисторический журнал.
Gjallarhorn, националсоциалистический журнал о поли
тике, культуре
